STJERNERNE KALDER, DIGTSAMLING FRA 1990
STJERNERNE KALDER
DIGTE
SKREVET & ILLUSTRERET
OSCAR VELA
Multikunstneren Oscar Vela er født i Colombia
i 1959 af spansk mor og svensk far.
I 1968
kom han og hans familie til Danmark.
STJERNERNE KALDER
Udgivet på Kunstfabrikkens Forlag, Boulevarden 26 over gården,
Tryk: Nordjyllands Bogtrykkeri, Aalborg
Printed in Denmark 1990
ISBN 87-89518-00-4
1
Heksens dans, møde med horisontens linie
de mørke lokker danser i vindens favn
hendes krop dampende hed.
Se
se hende i morgengryet
bliver et med tågen
med kragens latter,
hun ler
fordi hun er fri, fri
og mørket betager.
Hun sender ingen skygge
thi hun er natten
hun revser
livets spot
hun er stærkere end aldrig før
hun er farlig, hun er kvinde.
Hun er kattens lige
hun har månen i s i n favn
øjnene kraftfulde, tænder lys i mørket
hun rider på sit skaft med latter
og blottet bryst.
Må hun aldrig forsvinde
heksen i kvinden.
2
Jeg så hende flyve
over mark og hus
så klart, som du ved min side står.
Hun føltes varm
hun syntes kold
glat som en ål.
Jeg brændte mig på hendes læber
hun var ikke kysk, hun var kåd
hun føltes som et bål,
et bryst i oprør
et farligt smil
heksen rummer vid.
Kom ikke i nærheden
af et heksetræf,
der sydes, der koges
det farligste bryg
de drikker en drik, som de ingen mand vil byde.
Over kirketårnet hun flyver
med fane til kamp
hun kæmper for skødets rigdomme
for enhver kvindesjæl
de brændte hende i går
blot for at fødes på ny i dag
jeg så hende flyve
over mark og hus
så klart, som du ved min s i d e står.
3
Hun kan hele, hun kan slås
hun er mere end mandens lige
hun bruger ikke spillets tricks og regler.
De siger hun er en skøge
at hun ikke er kvinde
at hun er djævlens veninde.
Nej ikke ond ikke gal
blot hel
med lyset med mørket
hel med sine inderste gange
hun kendte til æblet før slangen.
DU BLOMSTREDE IKKE ENE. 1-2-3-4-5.
1
Du blomstrede ikke ene,
du så havet
du så klitten,
hvilende på græsset grønt
sendte du kys til skyerne.
Jordens puls
fulgte natten, fulgte dagen
de tunge skyer passerede
som vellastede skibe.
Og nu, du nyfødt
på græsset ligger
vædet af morgenrim
skal du vide
du blomstrer ikke ene
der er farver, der er toner
der er ord til lyset, til natten
sjælens veje følger mange stier
de første følger du med os
og senere følger du egne veje
men aldrig ene
i natten i dagen er der pulsen.
2
EN BLOMST PÅ MIN VEJ.
En blomst på min vej
så rød, så kåd.
En blomst på min vej
midt i den bølgende lysegule mark
den svajer sin stilk
bøjer sin krone
hilser mig.
En blomst på min vej
åh hvilken pragt
hvilken koket latter
hvilket svaj
den taler til mig
i farvernes sprog
så fin, så f i n
byder den sig til
så stærk så blændende er den klædt
i sin røde pragt
og dog så sart, så sart
så jeg plukker dig ej
kysser dig på panden,
lev vel, lev vel
du røde valmue
så rød, så kåd
lev vel med al din pragt.
3
E t væsen på vej
”hvem er du”
jeg?
jeg er frøet
jeg er blomsten
og livet venter mig.
E t væsen på vej
”hvorfor nu?”
jeg kender sekundet, timerne, dagen og månederne,
og året skal jeg lære a t kende
livet venter mig.
E t væsen på vej
”hvad v i l du?”
se, smage, føle, høre
nu da det er min tur,
sanse dagen og natten
og finde ud af, hvad jeg vil gøre af den
livet venter mig.
E t væsen på vej
til livet blev jeg født
for at blive livet
døden venter mig.
4
I dag, i dag fulgte jeg blæsten
fløj med fuglene, svævede som en ballon,
med fugleøjne og skyernes højde,
blev markerne kantede
og søerne til vandpytter
skovene til karse
husene til legetøj
og menneskene til myrer.
I fuglehøjde var alle lige
og alt var alles
i fuglehøjde syntes verden grøn og havet blåt
og verden ren som nyfaldet sne.
I fuglehøjde
taler man fuglenes sprog
er nærmere solen og nærmere månen.
i fuglehøjde taler alle næb
der kan ingen vrede intet had nå
fordi der er mennesker
så små
så små.
5
STJERNERNE KALDER.
Stjernernes lys er som klokkesang
og hvis jeg en stjerne var
lyste jeg på de enfoldiges vej.
Stjernen belyser længselen
stjernerne er livets og mørkets øjne
stjernernes kys stræbte jeg efter
som månen der søgte havet.
De gamle talte om de mange stjerner
i deres tid,
og så få der nu syntes at være
vi fik nu lyset fra strøm og kontakter
og stjernerne blev få
skal det virkelig være så
at vi for evigt skal miste
det lysende naturlige sidste.
Stjernerne kalder, jeg er på vej
livet jeg slipper
for at blive en lysende plet
på kærlighedens vej.
Nej det gik ikke uden tårer
at møde glæden, at møde sorgen
atter smiler jeg, selv om jeg er på vej
jeg ved nu, at jeg vinder jer alle
når jeg på himlen bliver en lysende stjerne.
MINE BARNDOMS MARKER. 1-2-3-4.
1
På markernes linjer
spirer der korn
op af jorden de grønne kravler
for at slette sulten på vor jord.
Den brune jord de grønne spirer
det blide vand
gør mennesket rigere.
Er det da ikke en gave
det fra jorden vokser
hvorfor lytter vi ikke
til det grønne sprog
som fra jorden gror
thi det er det, der giver liv
til markens linjer
lyt mere til jorden
det er der, det gror.
2
Uendelig er himlen blå
når jeg på marken ligger
og tygger mine strå
det spirer, der er liv i den grå muld.
Liv til musen, agerhønen
ræv og fasan
så længe marken sundt gror.
Lige nu passerer skyerne som luftskibe forbi
mens verden drejer
og fugle endnu synes fuglefri
de hvide måger flyver stadig over markerne
langt bort fra havet
hvad er der med den.
Uendelig er himlen blå
så længe vil jeg se på
det gule hav
de grønne grene
og den vilde svane.
Så længe himlen er blå.
3
Hvor rige, hvor lykkelige
var ikke vore børns lege
på den bølgende frodige mark
der nåede os til livet.
Hvor nær var ikke duften af græs
af muldvarp
af æbler og vilde bær
på gården, på marken
når vi på bakken
stirrede med barnedrømme
på himlen blå.
4
Når blæsten om poplerne tog fat
blæste på busk, blæste på tage
for senere at finde marken bølgende hvid
glinsende uberørt lyste marken hvid
til vi børn
velsignede bakkerne
med kælke og hvin.
Vi glemte kulden
og vore vanter
når vi med fryd
ad bakken gled
snebolde blev der kastet
og latteren fulgte hvert et skridt
trætte og kåde
vendte v i hjem, med røde kinder
kolde fingre, og kolde tæer.
I mørket ligger marken så stille
kun månen lyser, i det høje
på sneen hvid
det blæser atter så stille
i denne vinternat
så mægtig er den ro
at den dvæler mig i søvn
for senere
Seneste kommentarer
Hej Tak for dine skønne malerier.jeg ville blive så glad hvis det bliver mig. Jeg er meget imponeret af din stil. Jeg har sommerhus i hvide sande. Der ville dit malerier høre hjemme ved pejsen.
MVH.R
Jeg er vildt imponeret af malerige .kunstner er hamonisk .god kreativitet.
Hej Oscar
Håber du har det godt. Jeg er netop flyttet til Vanløse efter en fejl flytning til præstø. Hvad er målene på ovenstående billede og hvad er prisen.
Kh Tinna Villesen
Må vi se det her på lørdag, Oscar?